Indhold
Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan. 4
Børnehuset lige midt i byen. 5
Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber 7
Dannelse og børneperspektiv/Leg/læring/Børnefællesskaber 7
Samarbejde med forældre om børns læring. 9
Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?. 9
Sammenhæng til børnehaveklassen. 11
Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan. 12
Inddragelse af lokalsamfundet 12
Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?. 12
Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 12
Alsidig personlig udvikling. 14
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?. 15
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?. 16
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?. 18
Kultur, æstetik og fællesskab. 23
Her kan I finde yderligere inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan. 28
Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan
Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring.
Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Derfor henvises der gennem skabelonen løbende til publikationen. På sidste side i skabelonen er der yderligere information om relevante inspirationsmaterialer.
Hvem er vi?
Børnehuset lige midt i byen
Trinitatis Menigheds Børnehus er en privat institution lige midt i det gamle historiske København.
Børnehuset har 14 børn i børnehaven og 8 børn i vuggestuen og egen madordning.
Børnehuset i St. Kannikestræde 8 er nabo til Regensen, Domkirken og Rundetårn, og børnene i huset lærer Indre By at kende som deres egen bukselomme. Vi er en menighedsinstitution oprettet i 1936, som gik fra at være selvejende til privat pr. 1. juli 2017.
Vi er normeret til 22 børn (14 børnehave, og 8 vuggestuebørn) Vores gode normering skyldes fravær af legeplads og husets indretning på flere etager. Vi har til huse i et hyggeligt gammelt 3-etagers hus beliggende tæt ved Rundetårn. Vi har ingen legeplads, men en lille gård til ophold og udespisning om sommeren for mindre grupper.
I vinterhalvåret går vi en gang om måneden i Trinitatis Kirke, som er en del af Rundetårn. Deltagelsen er frivillig, og forældre og søskende er velkomne. Præsten fortæller historier fra Bibelen, ofte sekunderet af diverse rekvisitter. Børnene inddrages i fortællinger og er glade for at deltage.
Rammerne for institutionen (tidligere lejlighed) og det relativt lave antal børn er med til at give stedet et hyggeligt præg. Vi oplever, det er en fordel, at vi er et lille sted – det betyder, at såvel børn, som personale og forældre kender hinanden godt. Desuden har børnene et lavt sygefravær grundet den mindre smitterisiko sammenlignet med store institutioner. En tredje fordel er, at vi i høj grad evner at tage individuelle hensyn til børnenes behov.
Vores værdier udspringer af en holdning om, at børn har brug for faste rammer, frihed, udfordringer, tryghed og at føle sig værdsat som individer.
Vores værdier fordeler sig på:
Rummelighed
- Vi mener, at mennesker er forskellige, men vi kan og vil rumme forskelligheden.
- Vi ser barnet, som én del af en helhed – hvor familiens trivsel (som regel) også er barnets trivsel. Dette vil vi støtte op om i hverdagen med samtaler og nærvær for den enkelte familie.
- Vi mener, at der blandt børn skal være gensidig respekt og tolerance overfor andre kulturer og individuelle særpræg.
- Alle har brug for social omgang med andre, men der skal også være plads til at være alene.
Nærvær
- Vi skal være til stede fysisk og mentalt, aktivt lyttende, omsorgsfulde, indlevende, anerkendende og have hjertet på rette sted.
Indhold
Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan. 4
Børnehuset lige midt i byen. 5
Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber 7
Dannelse og børneperspektiv/Leg/læring/Børnefællesskaber 7
Samarbejde med forældre om børns læring. 9
Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?. 9
Sammenhæng til børnehaveklassen. 11
Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan. 12
Inddragelse af lokalsamfundet 12
Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?. 12
Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 12
Alsidig personlig udvikling. 14
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?. 15
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?. 16
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?. 18
Kultur, æstetik og fællesskab. 23
Her kan I finde yderligere inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan. 28
Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan
Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring.
Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Derfor henvises der gennem skabelonen løbende til publikationen. På sidste side i skabelonen er der yderligere information om relevante inspirationsmaterialer.
Hvem er vi?
Børnehuset lige midt i byen
Trinitatis Menigheds Børnehus er en privat institution lige midt i det gamle historiske København.
Børnehuset har 14 børn i børnehaven og 8 børn i vuggestuen og egen madordning.
Børnehuset i St. Kannikestræde 8 er nabo til Regensen, Domkirken og Rundetårn, og børnene i huset lærer Indre By at kende som deres egen bukselomme. Vi er en menighedsinstitution oprettet i 1936, som gik fra at være selvejende til privat pr. 1. juli 2017.
Vi er normeret til 22 børn (14 børnehave, og 8 vuggestuebørn) Vores gode normering skyldes fravær af legeplads og husets indretning på flere etager. Vi har til huse i et hyggeligt gammelt 3-etagers hus beliggende tæt ved Rundetårn. Vi har ingen legeplads, men en lille gård til ophold og udespisning om sommeren for mindre grupper.
I vinterhalvåret går vi en gang om måneden i Trinitatis Kirke, som er en del af Rundetårn. Deltagelsen er frivillig, og forældre og søskende er velkomne. Præsten fortæller historier fra Bibelen, ofte sekunderet af diverse rekvisitter. Børnene inddrages i fortællinger og er glade for at deltage.
Rammerne for institutionen (tidligere lejlighed) og det relativt lave antal børn er med til at give stedet et hyggeligt præg. Vi oplever, det er en fordel, at vi er et lille sted – det betyder, at såvel børn, som personale og forældre kender hinanden godt. Desuden har børnene et lavt sygefravær grundet den mindre smitterisiko sammenlignet med store institutioner. En tredje fordel er, at vi i høj grad evner at tage individuelle hensyn til børnenes behov.
Vores værdier udspringer af en holdning om, at børn har brug for faste rammer, frihed, udfordringer, tryghed og at føle sig værdsat som individer.
Vores værdier fordeler sig på:
Rummelighed
- Vi mener, at mennesker er forskellige, men vi kan og vil rumme forskelligheden.
- Vi ser barnet, som én del af en helhed – hvor familiens trivsel (som regel) også er barnets trivsel. Dette vil vi støtte op om i hverdagen med samtaler og nærvær for den enkelte familie.
- Vi mener, at der blandt børn skal være gensidig respekt og tolerance overfor andre kulturer og individuelle særpræg.
- Alle har brug for social omgang med andre, men der skal også være plads til at være alene.
Nærvær
- Vi skal være til stede fysisk og mentalt, aktivt lyttende, omsorgsfulde, indlevende, anerkendende og have hjertet på rette sted.
Respekt
Positivt syn på vores forskelligheder. Vi har forskellige grænser og holdninger, som skal styrkes i samspillet med andre og bidrage til at udvikle fællesskabet.
![]()
Pædagogisk grundlag
”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”
”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”
”De centrale elementer er:
- Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
- Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
- Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
- Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
- Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
- Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
- Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
- Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
- Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”
”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”
”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”
Den styrkede pædagogiske læreplan: Rammer og indhold, s. 14.
![]()
Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber
Først forholder I jer til de fem elementer:
- Børnesyn
- Dannelse og børneperspektiv
- Leg
- Læring
- Børnefællesskaber.
Børnesyn
I Trinitatis opfatter vi det enkelte barn som unikt med egne følelser, holdninger og drømme for fremtiden.
Det betyder, at det enkelte barn skal involveres og have indflydelse på egen situation.
Det er væsentligt at vide, at kun i relationer med andre og i tilknytning til andre kan barnet vokse og lære.
Forældrene er de vigtigste voksne for barnet og har derfor hovedansvaret for barnets liv, udvikling og opvækst. Forældrene er inddraget i et reelt og ligeværdigt samarbejde med institutionen byggende på tillid, forståelse og respekt.
Dannelse og børneperspektiv/Leg/læring/Børnefællesskaber
Vi skal tage afsæt i vores viden om forskellige måder at lære på. Barnet er i læring hele dagen. På legepladsen, garderoben, toilettet, stuen og på turen ud af huset.
Barnet lærer bedst, når det oplever, at det kan – læring bør derfor vægte det enkelte barns præmisser. Læringsmiljøet indarbejdes i alle dagligdags rutiner og almindelige aktiviteter. Det vil sige, at vi ser på læringsmiljøet både i hverdagsrutinerne, legen, udenfor på legepladsen, og i projekterne og aktiviteterne.
Det skal tilstræbes, at alle sanser og kompetencer involveres ved enhver aktivitet og i alle læringsmiljøer.
Det betyder, at alle børn skal involveres aktivt såvel i det daglige liv i børnehaven og i de aktiviteter der arrangeres.
Legens elementer som motivation, nysgerrighed, afprøvning, fordybelse, koncentration, fantasi og forestillingsevne er vigtige elementer i læreprocesserne i læringsmiljøet.
Den voksnes opgave er at skabe et frugtbart og udviklende miljø præget af omsorg og tryghed, hvor der kommunikeres anerkendende og ligeværdigt med barnet – og hvor der tages afsæt i det enkelte barns ressourcer.
Vi skal have indsigt i børnenes perspektiv, hvor de pædagogiske læreprocesser respekterer individuelle vilkår og muligheder.
De ansvarlige voksne reflekterer jævnligt over barnets læringsmiljø.
Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?
![]()
Pædagogisk læringsmiljø
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.
Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23.
Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?
Det er et krav, at det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal være til stede hele dagen.
Det betyder, at det pædagogiske læringsmiljø i forbindelse med både børnenes leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter og daglige rutiner som fx bleskift, frokost, oprydning, når børnene tager tøjet på og af i garderoben mv., skal give børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det indebærer, at børnenes læring ikke er afgrænset til halvanden times pædagogiske aktiviteter om formiddagen, men finder sted gennem hele dagen.
Når det pædagogiske personale skal etablere pædagogiske læringsmiljøer, indebærer dette også, at personalet skal gøre sig pædagogisk-didaktiske overvejelser om et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnegruppens kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og udvikling.
Det pædagogiske læringsmiljø skal altid tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet og børnegruppens sammensætning.
![]()
Samarbejde med forældre om børns læring
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25.
Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?
Et godt samarbejde mellem forældre og institution er vigtigt for barnets trivsel og udvikling. Det er derfor vigtigt med gensidig dialog.
Forældresamtaler – 3 måneder efter barnet er startet, og en samtale om året (efteråret), eller efter pædagogisk behov.
I den daglige dialog mellem forældre og pædagoger orienterer institutionen løbene igennem månedsplaner og dokumentation, hvordan læringsmiljøerne understøttes og praktisk afvikles.
Forældremøde, sommerfest, julehygge, forældrekaffe i forbindelse med ”Bag for en sag”, arbejdslørdag og daglig information.
![]()
Børn i udsatte positioner
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager
højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26.
Vi definerer børn i udsatte positioner, som enten børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller børn der periodevis er sårbare fordi de forbigående belastes af et for dem alvorligt problem i deres familie eller nære miljø. Eller børn der er truede fordi de er belastede af vedvarende problemer i deres familie eller nære miljø.
I Trinitatis vil vi igennem anerkendelse og fokus på det gode i barnets liv, skabe rammer der tilgodeser det enkelte barn i en udsat position.
- I Trinitatis er det værdifuldt, at alle børn føler sig trygge
- I Trinitatis er det værdifuldt, at der er plads til børn med forskelligheder
- At leg på stuen er med voksenopsyn og vi kan guide parallelt
- At vi snakker om- og øver sociale spilleregler til samling og i daglige gøremål/aktiviteter.
![]()
Sammenhæng til børnehaveklassen
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27.
Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)
Samarbejdsfora imellem Trinitatis og Sølvgadeskolen som led i implementeringen af Smart Skolestart. Der er etableret en samarbejdsstruktur, der følger en logisk og geografisk opdeling, og som har til formål at koordinere den lokale udmøntning og implementering. Hvis det er muligt benyttes en allerede etableret og kendt struktur. Herved skabes sammenhæng mellem skole- og daginstitutionerne der skaber ensartethed og arbejde mod fælles mål.
Med de større børn arbejdes der specifikt på at forberede børnehavebarnet til det nye liv som skolebarn. Grundlæggende gælder det om, at børnene er klar til at mestre de krav, der stilles i skolen, hvad angår praktiske og sociale kompetencer.
Vi vurderer skoleparathed, udarbejder samtaleskema, besøg på skolen, afsluttende forældresamtale, dialogværktøjet og samarbejde om børn i udsatte positioner.
Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan
Inddragelse af lokalsamfundet
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29.
Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?
Lokalsamfundet består af flere niveauer indenfor barnets tilknytning til det lokale i institutionen og i fritiden. Vi arbejder, i Trinitatis med barnets introduktion til lokalsamfundet og også med institutionens tilknytning, placering og rolle i det lokale.
Institutionen bruger det lokale legepladser flere gange om ugen og børnene introduceres til de aktiviteter, der kan dyrkes på de forskellige legepladser.
Institutionen besøger museer, biblioteket og deltage i forskellige aktiviteter (teater, udstillinger osv.).
Kirken besøges en gang om måneden.
I takt med at barnet bliver fortrolig med lokalsamfundet sørger vi for at læringsmiljøerne ekspanderes og udvides for det enkelte barn.
Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 30.
Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?
- Det fysiske børnemiljø – besøg på forskellige legepladser, rytmik. Børnene inddrages i nye aktiviteter.
- Det psykiske børnemiljø – mobberi og ”det at føle sig udenfor” skal fortsat have stort fokus. Det tages igen op i bestyrelsen og på personalemødet – så vi fornyet får set på mulighederne for at arbejde med barnets velfærd. Inklusion hænger sammen med det at føle sig ”indenfor” og set. Der arbejdes med hygiejne (vaske hænder). Nye metoder til at involvere børnene i medbestemmelse skal introduceres i børnegruppen fx gennem projektet ”Fri for mobberi”.
- Det æstetiske børnemiljø – Både ude og inde forsøger vi at holde fokus på, at vi har gode og tidssvarende faciliteter.
![]()
De seks lærerplanstemaer
”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32.
![]()
Alsidig personlig udvikling
”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Den alsidige personlige udvikling handler om at have en forståelse af sig selv, af sine egne egenskaber, kompetencer og følelser. Vi voksne arbejder med at støtte op om dette ved at være nærværende, lyttende, anerkendende og omsorgsfulde. Vi vægter nære relationer, fællesskabet og trygge rammer meget højt.
Vi arbejder med at det enkelte barn skal føle sig set og hørt, og at der skal skabes plads til det enkelte barn. Dette gør vi fx hver dag til samling, hvor vi synger godmorgen-sang og snakker om hvem der er tilstede og hvem der mangler. Vi laver forskellige lege til samling, nogle gange synger vi med vores sangkuffert andre gange sange fra sangmappen. Her får børnene lov til selv at vælge, hvilken sang de vil synge, og vi støtter op, ved at sige det er en god sang de har valgt. Om mandagen fortæller hvert barn hvad det har lavet i weekenden, og her lærer vi også at se, lytte til og respektere hinanden.
Vi forsøger altid at forstå barnet og barnets perspektiv og tror på at barnet gør det bedste det kan. Det er vores opgave at udfordre dem ud fra den nærmeste udviklingszone. Vi arbejder meget med selvhjulpenhed, det at kunne selv og bruge kroppen. At få succesoplevelse styrker selvværdsfølelsen og gå-på-modet. Fx når et barn skal lære at tage sine støvler af selv. Vi guider dem til først at åbne velcroen, løsne spændet for til sidst at skubbe støvlen af omme ved hælen. Når det lykkes får børnene en følelse af at de kan selv, bliver stolte og får lyst til at prøve nye ting.
Børn skal have mulighed for at afprøve deres sociale færdigheder. I konflikter ser vi altid om de kan løse dem selv, og ellers guider og støtter vi dem. Ofte vil to børn gerne lege med det samme stykke legetøj. Her prøver vi voksne at hjælpe dem med at prøve at forhandle eller aftale, at legetøjet bliver givet videre når det respektive barn er færdig med at lege med det.
Vi hjælper børnene med at mestre deres følelser. Børn har brug for at blive rummet for selv at kunne rumme deres egne følelser og for at kunne rumme andre. Hos os er det okay at føle alle slags følelser, sur, glad, ked af det, trist, frustreret, ærgerlig, osv.
Nogle gange går vi bag ved, andre gange ved siden af, og nogle gange foran.
Social udvikling
”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelses-former og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. Vi ønsker at støtte op om barnets sociale udvikling via relationer til de voksne og de andre børn. Hver dag omgås vi hinanden, så vi øver os hele tiden og bliver udfordret hver dag. Vi voksne er rollemodeller for børnene, så derfor går vi meget op i at tale pænt til hinanden og behandle hinanden med respekt. Vi tror på at børnene lærer af at se på, hvad vi voksne gør.
I institutionen lærer børnene hvordan man behandler hinanden pænt, at deles om tingene at vente på tur og vise hensyn og omsorg for hinanden.
Vi øver fx. turtagning under morgensamlingen, hvor børnene lærer at vente på tur når de skal vælge en sang fra sangkufferten, når frugttallerkenen bliver sendt rundt, når der skal vaskes hænder og når vi skal op og ned ad trapper.
Det kan være lidt svært, ikke at få lov til at lege med lige præcis det man gerne vil, og her hjælper vi voksne, ved at italesætte hvad der sker. ”Du vil rigtig gerne lege med bolden lige nu. Nu er det lige en anden der leger med bolden, så må du lege med den bagefter. Kom, vi kan prøve at finde en anden bold til dig.” I konflikter hjælper vi børnene med at sætte ord på hvad der sker/er sket og hjælper dem til at løse konflikten. Hvis et barn fx kommer til at vælte et andet barn, opfordrer vi til, at det barn der har væltet, går tilbage og spørger om den væltede er okay, hjælper barnet op igen og giver en krammer. På den måde lærer børnene at passe på hinanden og vise omsorg.
Børn er forskellige, og for nogle børn kan det være svært at indgå legefællesskaber, selv om de gerne vil deltage. Vi støtter bl.a. op om barnets relationer via børnenes leg, både under fri leg og under planlagte aktiviteter. Vi deler børnene op i mindre grupper så der er mulighed for at dyrke de enkelte venskaber i ro og fred. Dette giver også bedre muligheder for dem der har svært ved at indgå i fællesskaber. Vi laver også fællesaktiviteter hvor der er mulighed for at lege med hvem man vil.
Vi er opmærksomme på at lade børnene prøve at løse uenigheder selv, vi er selvfølgelig klar med en hjælpende hånd, hvis det bliver for svært. Børnene lærer deres grænser at kende i legen ved at sige til og fra i legen, og lærer hvilke sociale spilleregler der er.
Hver dag understøtter vi det enkelte barns sociale udvikling, bl.a. ved at: holde samling.
Lære børnene hvordan man behandler hinanden pænt og hvordan man viser hensyn og omsorg over for hinanden.
Vi lærer børnene at deles om tingene, vente på tur.
Vi hjælper børnene med at løse konflikter.
Til samling bliver der skabt tid og rum til at det enkelte barn kan komme til orde. Der bliver øvet i at vente på tur, og der bliver skabt en fælles rum, til at starte dagen på. Skaber tid til leg, både spontan og planlagt leg.
Opfordre børnene til at hjælpe hinanden fx i garderoben.
Vi planlægger aktiviteter hvor børnene har mulighed for at indgå i nye sociale konstruktioner, fx ved at lege med nogen der er mindre eller større end dem selv.
Vi voksne er nogle gode rollemodeller.
Kommunikation og sprog
”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?
- Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Kommunikation og sprog handler om barnets evne til at udtrykke sine tanker og følelser, og det handler om evnen til at forstå andre. Sprog er ikke kun det talte sprog men også det nonverbale sprog/kropssprog og skriftsprog. Barnet forstår tidligt mere end det selv kan udtrykke, og her er det særdeles betydningsfuldt, at barnets pludren og kropssprog bliver anerkendt, og at de voksne ved f.eks. øjenkontakt, mimik og sprog, svarer børnene. Børn udvikler deres kommunikative færdigheder gennem interaktion med andre børn og voksne i fællesskabet.
Vi skaber bl.a. mulighed for at styrke det enkelte barns sprog ved at læse højt fra billedbøger til eftermiddagssamlingen. Her kan børnene både se og høre de ord der bliver læst og derved øges forståelsen af det der bliver læst. Vi benytter ’Dialogisk læsning’ hvor børnene er sprogligt aktive under højtlæsningen, fx taler vi om hvad forskellige ordsprog betyder og børnene genfortæller hvad der lige er blevet læst.
Vi har også kørt projekter med små grupper der fx har læst om at gå på potte, for derefter først at lege historien om potten med bamser, for til sidst selv at sidde på potten og prøve at tisse.
Børnene har mulighed for selv at sætte sig med en bog, enten i sofaen eller på madrassen. Nogle gange ”læser” de højt for hinanden og andre gange sidder de og bladrer for dem selv. Vi har også mange sangbøger som bliver brugt flittigt.
Vi synger hver morgen til vores samling både fra vores sangmappe, sangkuffert og hvis børnene har nogle ønsker. De fleste sange er med fagter og bevægelser. Vi prøver at følge børnenes interesse da der ofte er mere motivation for at deltage i sangen/samtalen.
Vi stræber efter altid at høre færdigt når et barn fortæller noget. Der kan være mange afbrydelser og her lærer børnene ikke at afbryde og vente til det er deres tur.
Under konflikter er det især vigtigt at kunne vise og fortælle hvis man ikke bryder sig om det der sker. Vi øver med børnene at de skal række deres arm frem og sige stop hvis det bliver for meget, og dette skal respekteres.
Gennem leg kan vi udvide og hjælpe de børn der har svært ved sproget, ved at vi voksne deltager aktivt i legen som ”oversættere” for det barn der har svært ved at komme med eller blive i legen.
Vi udvider børnenes sætninger og ordforråd ved altid at sætte ord på hvad vi gør. Vi sætter hele tiden ord på de ting vi gør i dagligdagen fx siger vi, hvis et barn rækker sin kop frem: ’Vil du gerne bede om mere vand? Her har du kanden med vand, så kan du selv hælde vand op i din kop.’ Frem for bare at række kanden uden at sige noget.
Ikke mindst bruger vi os selv som rollemodeller og taler pænt til hinanden i huset, da vi tror på at børn lærer af at se på hvordan vi voksne gør.
Vores mål er at alle børn skal kunne give udtryk for deres ønsker, behov og følelser, verbalt som nonverbalt.
![]()
Krop, sanser og bevægelse
”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?
Børnene ml. 0-6 år er på forskellige stadier i deres motoriske udvikling, det tager vi højde for i vores planlægning af pædagogiske aktiviteter og i mødet med det enkelte barn.
Vi laver dagligt finmotoriske aktiviteter såsom at tegne, lave perleplader, spille spil, lave puslespil, modellere voks, klippe og klistre.
Der er forskel på de store og de små børns lege, samt pige og drengeinteresser. Det gør, at vi med udgangspunkt i vores kendskab til børnene, ofte deler dem op i mindre grupper for at tilgodese det enkelte barn og fællesskabet. Vi er opmærksomme på vigtigheden af at bruge kroppen for at udvikle et sundt liv. Kost- og bevægelsesvaner er vigtige for at sikre glæde, sund trivsel og opvækst. Vi styrker børnene motorisk ved at give dem udfoldelsesmuligheder både i og uden for huset.
Husets mange rum benyttes. Vi giver børnene mulighed for – efter aftale med en voksen – at lege alene. Lege der kræver ro eller lege, som kan genere øvrige børns leg og koncentration på stuen.
Vi udnytter vores spisestue til rytmik, hvor børn udfordres motorisk og sansemæssigt. Vi har bolde, sjippetove, balanceredskaber, faldskærm, hulahopringe mv. til fysisk sansestimulerende aktiviteter.
Når barnet lærer at beherske sin krop, er det nemmere at tilegne/udvikle nye færdigheder. Børnene leger udendørs hver dag, hvor vi bruger forskellige legepladser.
På legepladsen fokuserer vi på de fysiske aktiviteter som fx cykling, skyde på mål med fodbold. Vi dyrker alle former for bevægelse: løber, skubber, hopper, klatrer, gynger, vipper osv. Vi støtter og hjælper børnene med de forskeligger aktiviteter så som at bygge hus af klodser, spiller bold, rutsje og gynge, kravle op på klatrestativet osv.
Hele året samerarbejder vi med vores kok, hvor børnene får stimuleret deres sanser, ved at deltage i bollebagning, skrælle gulerødder, æbler og kartofler og lærer lidt om hvordan man laver mad.
![]()
Natur, udeliv og science
”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Vi ønsker at børnene fremmer deres nysgerrighed og glæde ved naturen. At de får gode sanseoplevelser i naturen og mulighed for udeliv med fri, fysisk udfoldelse.
Natur og udeliv er mere end en tur i skoven – det er fordybelse, eksperimenter, respekt og kendskab til miljø, erfaringen med årstider og vejr. Vi vil som voksne vise glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen. Vi inddrager naturen og dens fænomener i aktiviteter både indendørs og udendørs. Vi vil også tage naturen med ind på stuen og bruge den i pædagogiske aktivitet.
Vi vil lære børnene om årstiderne, dyr og planteliv. og lære børnene at respektere og få en forståelse for at tage hensyn til miljøet. Vi lærer barnet, at smådyr og insekter ikke er farlige ved at kigge og studere småkryb på legepladsen, og når vi går ture i området. Vi lærer barnet, at man ikke slår ihjel/træder på smådyrene. Børnene lærer udelivet at kende ved, at vi kommer ud i alt slags vejr hele året rundt. Da vi kommer på forskellige legepladser og parker vil vi give børnene nogle gode naturoplevelser, hvor vi præsenterer børnene for naturens mange muligheder. Vi snakker om de forskellige årstider, regnvejr, snevejr, solen skinner, bladene falder af træerne. Vi har små projekter, hvor vi samler materialer ind fra naturen fx blade, kastanjer o. lign, som f.eks. kan bruges til at lave collager. Vi eksperimenterer også med at fryse legetøj ind i vand, og se det komme frem igen når isen smelter. Vi ser også planterne spirer og vokse i vores lille drivhus i gården.
Vi vil skabe mulighed for at børnene vil opleve glæde, respekt og forståelse for natur og udeliv. At børnene vil lære naturen at kende med alle sanser, og opleve naturen som mulighed for leg, oplevelser, udfordringer og viden.
At børnene vil få kendskab til kryb og kravl i nærmiljøet. Vi lærer om dyr med figurer, bøger og billeder.
Vi opmuntrer børnene til at lege med vand, sand, jord og mudder.
Vi studerer smådyr (snegle, regnorme, biller mm.).
Vi giver børnene mulighed for at arbejde med naturmaterialer, fx blade og blomster, kogler, kviste, sten osv.
Vi er ude i al slags vejr, hver dag.
Vi giver børnene kendskab til naturen og at ”vi skal passe på den”/ miljøet.
Vi laver en plantedag samme med børnene, hvor vi sår blomster eller grøntsager til gården, passer dem og ser dem gro.
Kultur, æstetik og fællesskab
”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.
Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Vi tror, at man igennem æstetiske læreprocesser får mulighed for at lære sig selv bedre at kende, fx igennem tegning, maling, dans, musik osv. Vi understøtter børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og børnenes egne oplevelser og leg. Vi tager udgangspunkt i det der optager børnene og tilrettelægger aktiviteter derefter. Vi arbejder med følgende udtryksformer: billedkunst, musik, litteraturen, scenekunst, film, teater, design og konstruktion. Vi inspirerer vores børn til at udtrykke sig. Vi benytter os af kulturelle tilbud i byen: Museum, udstillinger, teater, biograf.
Vi har en fast ugedag, hvor vi laver kreative aktiviteter. Her kan børnene eksperimentere med farver, forskellige typer maling, farverkarton, silkepapir, lim, tape, kridt, fjer, tuscher, genbrugsmaterialer m.m. Alle materialer bruges til udfoldelse af børnenes kreativitet og fantasi.
Når vi starter på et emne, er vi meget bevidste om, at børnene skal udtrykke sig på mange forskellige måder. Vi lægger stor vægt på den kreative aktivitet som en god tumleplads for det nysgerrige og videbegærlige barn.
Vi lader dem få fingre og fødder smurt ind i maling, og vi eksperimenterer med farver og form, og forskellige materialer. Alle børn kan deltage i kreative aktiviteter, på hver sit niveau
I Trinitatis deltager børnene i årstidsbestemte traditioner, som jul, påske osv.
Børnene overværer teaterforestillinger, er på udflugter – og når de kommer tilbage til børnehaven igen, så er de fyldte med ny inspiration og bliver selv aktører i en ny leg/et nyt teaterstykke. Vi har gamle traditioner, som vi fastholder. Nogle forsvinder, og andre opstår.
Vi holder årstidsbestemte traditioner, som fastelavn, påske og jul.
Vi inviteres til hjemmebesøg til fødselsdage. Børnene opmuntres til at lave fødselsdagstegninger til hinanden og fødselsdagsbarnet
Deltager i kulturelle arrangementer i byen.
Besøger jævnligt biblioteket og låner bøger, højtlæsning, fortællinger og børn ”læser” selv. Synger og leger nye og gamle sange og sanglege
Vi italesætter, når vi møder folk fra andre kulturer. Barnet viser nysgerrighed og interesse for menneskers forskellighed, og glæder sig til vores forskellige traditioner.
Vi ser barn til barn læring med hensyn til sang, dans, lege, tegne, rim og remser Vi ser at børnene oplever en stor glæde og lyst til at udtrykke sig kreativt.
![]()
Evalueringskultur
”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.
Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Evalueringen skal offentliggøres.
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51.
Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.
Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?
Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?
Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en evalueringskultur som en del af det daglige pædagogiske arbejde. I kan fx beskrive, hvordan I arbejder systematisk med evaluering, om I arbejder med særlige metoder, om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med et særligt fokus, samt hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter og reflekterer over jeres pædagogiske praksis mv.
Løbende dokumenter vi vores praksis, både via nyhedsbreve, skriv på tavlen og via billedopslag. Vi reflekterer over praksis, det foregår på stuemøder, pædagogiske dage og personalemøder. Vi har tilrettelagt en mødestruktur over året. Vi anvender et fælles evalueringsmateriale, som er med udgangspunkt i en SMTTE-model. Vi anvender TRAS (Tidlig registrering af sprogudvikling) og TOBI (Trivselsvurdering baseret på iagttagelse og dialog).
Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?
Her kan I fx kort beskrive, hvordan evaluering af læreplanen kan ses i forhold til jeres evalueringskultur i hverdagen.
Løbende dokumenter vi vores praksis, både via nyhedsbreve, skriv på tavlen og via billedopslag. På fastlagte dage reflekterer vi over praksis, det foregår på stuemøder, pædagogiske møder og personalemøder. Vi har tilrettelagt en mødestruktur over året. Vi anvender et fælles evalueringsmateriale, som er med udgangspunkt i en SMTTE-model. Vi anvender TRAS (Tidlig registrering af sprogudvikling) og TOBI (Trivselsvurdering baseret på iagttagelse og dialog). Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år? På vores månedlige personalemøder vælger vi at anvende evalueringsmaterialet fra EVA, der giver et overblik over mål og pædagogiske læreplanstemaer. Når vi evaluerer løbende, så holder vi ilden levende og kan reflektere undervejs og skabe et udviklende pædagogisk læringsrum, der giver merværdi for børnene. Vi er nysgerrige på hinandens praksis og stiller spørgsmål, der igen giver anledning til ny refleksion. Vi kompetenceudvikles både via eksterne undervisere og videndeler internt. På vores månedlige personalemøder vælger vi at anvende evalueringsmaterialet fra EVA, der giver et overblik over mål og pædagogiske læreplanstemaer. Når vi evaluerer løbende, så holder vi ilden levende og kan reflektere unde
rvejs og skabe et udviklende pædagogisk læringsrum, der giver merværdi for børnene. Vi er nysgerrige på hinandens praksis og stiller spørgsmål, der igen giver anledning til ny refleksion