Evaluering af læreplanen 2021-22
Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan 2021-2022
Vi har haft fuld fokus på børnenes trivsel og nærvær. Grunden til dette var, at vi oplevede uro på stuen og, at børnene ikke ville lege med de, der var yngre end dem selv. Vi har haft fokus på vores overgange fra vuggestue til børnehave og videre til skole. Vi har tæt samarbejde med Sølvgade skole. Kommende skolebørn deltager i ”legedag” sammen med andre nærliggende institutioner. I april måned besøger skolebørnene en børnehaveklasse. Vi har også haft og skal fortsat have fokus på, hvordan vi skaber flere læringsrum på stuerne og, hvordan vi forbedrer det æstetiske læringsmiljø. Vi har med støtte fra Menighedsplejen fået ansat en rytmikpædagog, som kommer en gang om ugen og laver sanglege og rytmik med både børnehave- og vuggestuebørn. Vi har alle deltaget i kurset ”Ro og nærvær” med fokus på at lære børnene at skabe mere nærvær børn og voksne immelem. |
MÅL: Hjælpe barnet til at blive mere nærværende overfor sig selv, sin krop, følelser og sind, men også overfor sine venner og familien.
FOKUS: At børnene på sigt kunne give mere omsorg for hinanden.
Tidsperspektiv. I løbet af den næste 3-4 måneder.
| Vi sætter fokus på nærvær. Når vi er sammen med børnene skal vi fokusere på, hvordan børnene har det og, hvordan de er overfor hinanden. Vi skal ikke tale ”privat” sammen på stuerne, da vi mister fokus fra børnene, og børnene også bliver forstyrret i det, de er i gang med. |
Vi har oplevet, at børnene er blevet mere hjælpsomme overfor hinanden. De leger på tværs med hinanden og, de er mere opmærksomme på hinandens behov. Det er en god stemning på stuerne og meget få konflikter. Vi tager mange fotos, hvor vi efterfølgende laver plancher for hver læreplans temaer. Vores læreplans-temaer skifter hver anden måned. Vi laver iagttagelser af børnene, som vi efterfølgende taler om til stue- og personalemøder. |
Når vi har fuld fokus på børnene, og de ikke bliver forstyrret, så koncentrerer de sig længere med en aktivitet eller leg. Når det er ro på stuen kommunikerer børnene mere med hinanden. De løser selv små konflikter ved at tale sammen, eller beder de andre om hjælp. Børnene er blevet gode til at hjælpe hinanden ved måltider, i garderoben eller ved at rydde op. |
Vi er begyndt med at lave mindfulness øvelser med børnene, hvor de skal lære at mærke sin krop, og være opmærksom på hinanden. Øvelser laves i mindre grupper så børnene har mere plads og ikke forstyrrer hinanden. |
Bestyrelsen blev sammen med lederen enige om at ansætte en pædagogmedhjælper på 15 timer om ugen i børnehaven. Det har blandt andet bevirket, at vi i børnehaven er begyndt at arbejde i mindre grupper og med fokus på sprog og de sociale kompetencer. Vi kan også tage på længere ture ude af huset, lave kreative aktiviteter i mindre grupper. Det er mere fokus på det enkelte barn, når vi er flere voksne på stuen. Bestyrelsen læser vores pædagogiske læreplan og kommer med input/kommentarer/spørgsmål hertil. |
| ”En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51 |
Vi vil fortsat have fokus på nærvær mellem børnene, da vi kan se, at stemningen på stuen og relationer mellem børnene er blevet meget bedre. Vi vil også have fokus på natur, udeliv og science. Dette fordi vi arbejder meget med dette tema, men vi skal sætte ekstra fokus på science. Dette ikke fordi vi ikke arbejder med det, men fordi vi skal synliggøre det for os selv og for forældrene. |
| Vi har arbejder på en plan for, hvordan vi skal gøre vores lærerplan mere levende, så den bliver opdateret og bliver et værktøj, som vi er trygge ved at bruge. Ved at have læreplanen som fast punkt på personalemøderne, skal vi gerne blive bedre til at evaluere og blive klogere på egen praksis. |
Pædagogisk læreplan 2023-24
Indhold
Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan. 4
Børnehuset lige midt i byen. 5
Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber 7
Dannelse og børneperspektiv/Leg/læring/Børnefællesskaber 7
Samarbejde med forældre om børns læring. 9
Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?. 9
Sammenhæng til børnehaveklassen. 11
Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan. 12
Inddragelse af lokalsamfundet 12
Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?. 12
Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 12
Alsidig personlig udvikling. 14
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?. 15
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?. 16
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?. 18
Kultur, æstetik og fællesskab. 23
Her kan I finde yderligere inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan. 28
Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring.
Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Derfor henvises der gennem skabelonen løbende til publikationen. På sidste side i skabelonen er der yderligere information om relevante inspirationsmaterialer.
Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan
Hvem er vi?
Børnehuset lige midt i byen
Trinitatis Menigheds Børnehus er en privat institution lige midt i det gamle historiske København.
Børnehuset har 14 børn i børnehaven og 8 børn i vuggestuen og egen madordning.
Børnehuset i St. Kannikestræde 8 er nabo til Regensen, Domkirken og Rundetårn, og børnene i huset lærer Indre By at kende som deres egen bukselomme. Vi er en menighedsinstitution oprettet i 1936, som gik fra at være selvejende til privat pr. 1. juli 2017.
Vi er normeret til 22 børn (14 børnehave, og 8 vuggestuebørn) Vores gode normering skyldes fravær af legeplads og husets indretning på flere etager. Vi har til huse i et hyggeligt gammelt 3-etagers hus beliggende tæt ved Rundetårn. Vi har ingen legeplads, men en lille gård til ophold og udespisning om sommeren for mindre grupper.
I vinterhalvåret går vi en gang om måneden i Trinitatis Kirke, som er en del af Rundetårn. Deltagelsen er frivillig, og forældre og søskende er velkomne. Præsten fortæller historier fra Bibelen, ofte sekunderet af diverse rekvisitter. Børnene inddrages i fortællinger og er glade for at deltage.
Rammerne for institutionen (tidligere lejlighed) og det relativt lave antal børn er med til at give stedet et hyggeligt præg. Vi oplever, det er en fordel, at vi er et lille sted – det betyder, at såvel børn, som personale og forældre kender hinanden godt. Desuden har børnene et lavt sygefravær grundet den mindre smitterisiko sammenlignet med store institutioner. En tredje fordel er, at vi i høj grad evner at tage individuelle hensyn til børnenes behov.
Vores værdier udspringer af en holdning om, at børn har brug for faste rammer, frihed, udfordringer, tryghed og at føle sig værdsat som individer.
Vores værdier fordeler sig på:
Rummelighed
- Vi mener, at mennesker er forskellige, men vi kan og vil rumme forskelligheden.
- Vi ser barnet, som én del af en helhed – hvor familiens trivsel (som regel) også er barnets trivsel. Dette vil vi støtte op om i hverdagen med samtaler og nærvær for den enkelte familie.
- Vi mener, at der blandt børn skal være gensidig respekt og tolerance overfor andre kulturer og individuelle særpræg.
- Alle har brug for social omgang med andre, men der skal også være plads til at være alene.
Nærvær
- Vi skal være til stede fysisk og mentalt, aktivt lyttende, omsorgsfulde, indlevende, anerkendende og have hjertet på rette sted.
Respekt
Positivt syn på vores forskelligheder. Vi har forskellige grænser og holdninger, som skal styrkes i samspillet med andre og bidrage til at udvikle fællesskabet.
Pædagogisk grundlag
”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”
”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”
”De centrale elementer er:
- Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
- Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
- Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
- Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
- Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
- Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
- Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
- Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
- Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”
”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”
”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”
Den styrkede pædagogiske læreplan: Rammer og indhold, s. 14.
Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber
Først forholder I jer til de fem elementer:
- Børnesyn
- Dannelse og børneperspektiv
- Leg
- Læring
- Børnefællesskaber.
Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?
Børnesyn
I Trinitatis opfatter vi det enkelte barn som unikt med egne følelser, holdninger og drømme for fremtiden.
Det betyder, at det enkelte barn skal involveres og have indflydelse på egen situation.
Det er væsentligt at vide, at kun i relationer med andre og i tilknytning til andre kan barnet vokse og lære.
Forældrene er de vigtigste voksne for barnet og har derfor hovedansvaret for barnets liv, udvikling og opvækst. Forældrene er inddraget i et reelt og ligeværdigt samarbejde med institutionen byggende på tillid, forståelse og respekt.
Dette gør vi bl.a. ved at alle børn kommer til orde under samling. For de børn der har det svært sprogligt eller generte, støtter forældrene op om ved at give små sedler med, med stikord, hvor der står hvad børnene har lavet fx i weekenden, eller hvis der er sket noget spændende.
Dannelse og børneperspektiv/Leg/læring/Børnefællesskaber
Vi skal tage afsæt i vores viden om forskellige måder at lære på. Barnet er i læring hele dagen. På legepladsen, garderoben, toilettet, stuen og på ture ud af huset.
Barnet lærer bedst, når det oplever, at det kan – læring bør derfor vægte det enkelte barns præmisser. Læringsmiljøet indarbejdes i alle dagligdags rutiner og almindelige aktiviteter. Det vil sige, at vi ser på læringsmiljøet både i hverdagsrutinerne, legen, udenfor på legepladsen, og i projekterne og aktiviteterne. Vi støtter børnene i at prøve selv fx når de skal have overtøj og sko på alt efter alder og formåen. Derudover opfordrer vi børnene til at hjælpe hinanden.
Det skal tilstræbes, at alle sanser og kompetencer involveres ved enhver aktivitet og i alle læringsmiljøer. Det betyder, at alle børn skal involveres aktivt såvel i det daglige liv i institutionen og i de aktiviteter der arrangeres. Børnene har hver en arbejdsdag hvor de står for at dække bord til resten af børnene.
Legens elementer som motivation, nysgerrighed, afprøvning, fordybelse, koncentration, fantasi og forestillingsevne er vigtige elementer i læreprocesserne i læringsmiljøet, hvilket vi faciliterer ved at inddele stuen i forskellige læringsmiljøer såsom dukkekrog, puderum, krea-hjørne, osv.
Den voksnes opgave er at skabe et frugtbart og udviklende miljø præget af omsorg og tryghed, hvor der kommunikeres anerkendende og ligeværdigt med barnet – og hvor der tages afsæt i det enkelte barns ressourcer. Vi er altid tilgængelige når børnene har brug for støtte, om det handler om et kram, hjælp til konflikthåndtering eller starte en leg.
Vi har indsigt i børnenes perspektiv, hvor de pædagogiske læreprocesser respekterer individuelle vilkår og muligheder. De ansvarlige voksne reflekterer jævnligt over barnets læringsmiljø. Vi taler med børnene om hvad de er optagede af og indretter, så vidt det er muligt, aktiviteter efter deres interesser.
Pædagogisk læringsmiljø
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.
Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23.
Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?
Da det er et krav, at det pædagogiske læringsmiljø skal være til stede hele dagen betyder det, at vores pædagogiske læringsmiljø i forbindelse med både børnenes leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter og daglige rutiner som fx bleskift, frokost, oprydning, når børnene tager tøjet på og af i garderoben mv., giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det betyder at læring finder sted hele dagen.
Det indebærer også, at vi gør os pædagogisk-didaktiske overvejelser om et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnegruppens kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og udvikling.
Vi tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse i børnefællesskabet.
Samarbejde med forældre om børns læring
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25.
Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?
Vi vægter et godt samarbejde med vores forældre, da det er vigtigt for barnets trivsel og udvikling.
Vi afholder forældresamtaler, 3-måneders-samtaler efter barnet er startet og en samtale om året (efteråret) eller efter behov.
I vores daglige dialog med forældrene orienterer vi dem løbene igennem månedsplaner, dokumentation (fx plancher med billeder) og dropbox, om hvordan læringsmiljøerne understøttes og praktisk afvikles.
Fordi vi er et lille sted har vi mulighed for at have tæt daglig kontakt med forældrene og opdatere dem hvis der fx har været en dårlig aflevering.
Derudover afholder vi forældremøde, sommerfest, julehygge, forældrekaffe i forbindelse med ”Bag for en sag” og arbejdslørdag for også at styrke forældrefælleskabet.
Børn i udsatte positioner
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager
højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26.
Vi definerer børn i udsatte positioner, som enten børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller børn der periodevis er sårbare fordi de forbigående belastes af et for dem alvorligt problem i deres familie eller nære miljø.
Vi vil igennem anerkendelse og fokus på det gode børneliv, skabe rammer der tilgodeser det enkelte barn i en udsat position.
I tæt samarbejde med forældrene guider vi dem og foreslår evt. samarbejde med talepædagog, psykolog eller PPR for at støtte op om barnet, så der er den bedste forudsætning for videre udvikling.
Sammenhæng til børnehaveklassen
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27.
Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)
Vi har et tæt samarbejde med Sølvgadeskole, som led i implementeringen af Stærkt Samarbejde. Hvert år besøger vi skolen i april måned selvom vores børn starter på mange forskellige skoler..
I efteråret starter vi en skole-gruppe med de kommende skolebørn hvor der arbejdes specifikt på at forberede børnehavebarnet til det nye liv som skolebarn. Grundlæggende gælder det om, at børnene er klar til at mestre de krav, der stilles i skolen, hvad angår praktiske og sociale kompetencer. Børnene laver eksempelvis forskellige opgaver der indeholder tal, bogstaver, figurer, mønstre og rim og remser og spiller spil. Vi øver at modtage og respondere på fælles beskeder. Derudover taler vi om at det er godt at være selvrefleksiv ift. at man ikke kan mestre alt….. men skal øve sig for at blive bedre.
Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan
Inddragelse af lokalsamfundet
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29.
Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?
Lokalsamfundet består af flere niveauer indenfor barnets tilknytning til det lokale i institutionen og i fritiden. Vi arbejder med at introducere barnets kendskab til lokalsamfundet, og også til vores placering og tilknytning i det lokale område.
Da vi ikke har vores egen legeplads benytter vi os af forskellige legepladser flere gange om ugen og børnene introduceres til de aktiviteter, der kan dyrkes på de forskellige legepladser. Fx bruger vi meget legepladsen i Kongens Have når vi har fokus på krop, sanser og bevægelse.
Vi besøger Rundetårn, museer, Hovedbiblioteket og deltager i forskellige aktiviteter fx teater, udstillinger osv.. Vi besøger fx biblioteket for at låne bøger og støtte op om børnenes sproglige udvikling og deltager i deres Højtlæsnings-arrangementer.
Derudover deltager vi i børnegudstjeneste i Trinitatis Kirke ca. en gang om måneden, for at introducere børnene til religion, kultur og traditioner.
Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 30.
Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?
Vi arbejder konkret med det fysiske børnemiljø ved at inddele institutionen i forskellige rum såsom puderum, dukkekrog, aktivitetsrum, læsehjørne, osv.
Det psykiske børnemiljø integrerer vi ved at vi møder børnene i øjenhøjde. Vi har tid til at lytte og fordybe os i samtalen med dem. Vi fokuserer på at forklare og sætte ord på handlinger og følelser.
For at inddrage børnenes synspunkter og for at de føler sig hørt, taler vi ofte med dem om hvordan de har det, hvad de ønsker af legetøj til stuen, hvor vi skal hen på tur, om at være en god ven og hvilke kreative aktiviteter vi skal lave på vores krea-dag. Dette giver os et indblik i hvordan børnene synes det er at gå i vores institution.
Børnene er med til at skabe det æstetiske miljø ved at vi hænger deres kreationer og udsmykninger op rundt omkring i institutionen. Vi hænger plancher op af vores aktiviteter som hænger i børnehøjde og pynter op efter årstider og traditioner.
De seks lærerplanstemaer
”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32.
Børnenes alsidige personlige udvikling
Den alsidige personlige udvikling handler om at have en forståelse af sig selv, af sine egne egenskaber, kompetencer og følelser.
Vi voksne arbejder med at støtte op om dette ved at være nærværende, lyttende, anerkendende og omsorgsfulde. Vi vægter nære relationer, fællesskabet og trygge rammer meget højt.
Vi arbejder med at det enkelte barn skal føle sig set og hørt, og at der skal skabes plads til det enkelte barn.
Dette gør vi ved at anerkende børnenes følelser, sætte ord på, og har særligt øje for de børn, der skal hjælpes på vej for at lykkes. Vi hjælper børnene i hverdagen med at løse konflikter, forhandle i legen og hjælpe hinanden.
Vi gør os umage for skabe tæt tilknytning til barnet ved at tilbyde trygge rammer og nærværende voksne.
Dette er i særligt fokus ved opstart i institutionen, således at der skabes et trygt fundament for barnet og dets familie.
Vi støtter og motiverer barnet til selvhjulpenhed, f.eks. i at tage tøj på selv, bruge toilettet, samarbejde, løse konflikter og bede om hjælp
Vi har altid børnene i fokus, så de oplever professionel kærlighed og omsorg, hvilket læner sig op ad vores barnesyn, hvor de gode relationer er afgørende for tryghed og trivsel.
Vi har skabt trygge rammer, så alle kan indgå i fællesskabet på tværs af alder.
Vi er hele tiden opmærksomme på at skabe gode børnefællesskaber, hvor vi udviser respekt for hinanden og alle føler sig værdsat. Ved at være nærværende og faglige pædagoger har vi skabt rum for barnets nærmeste udviklingszone. Det har vi bl.a. gjort ved at være observante, anerkendende og guidende.
Vi øver børnene i at lytte til hinanden, være opmærksomhed på hinanden og vente på tur. Vi arbejder kontinuerligt med at sikre en god samlingskultur og det gode måltid ved at sørge for fast struktur og rytme, som skaber en god stemning, giver ro til at spise og skaber mere nærvær.
I konflikter mellem børnene hjælper vi de involverede børn med at lade dem komme til orde. Vi hjælper dem med at reflektere over, hvad de kunne have gjort i stedet for f.eks. at blive sur og derfor smide med skovlen. Vi forventer af børnene viser hensyn til andre og lære af tidligere konflikter.
Forventningerne afstemmes med barnets udviklingsniveau og refleksionsniveau. Vi hjælper børnene med at indgå kompromisser i konflikter, så de på sigt selv kan løse dem. Vi stræber mod at blive bedre til at reflektere over konflikten sammen med de involverede børn, i stedet for at dømme eller overtage refleksionen for dem.
Vi hjælper børnene med at tage ansvar for egne ejendele og øve sig i at holde en aftale, f.eks. stoppe ved vejen og vente på resten af børnegruppen på tur eller få lov at lege inde alene med en god ven.
Vi har blik for børnenes dannelse, når vi introducerer dem for vores normer og værdier, som hjælper børnene til at indgå i relationer med de andre børn og voksne.
Vi hjælper børnene med at være modige og således blive livsduelige og kunne regulere sine følelser, at spørge om lov til at være med i en leg, at gå ud i køkkenet og bede om knækbrød mm, at være vred og opleve at den voksne hjælper med at regulere følelsen af vrede og måske hjælper med at trække sig og få en pause sammen med en voksen tæt på.
Vores mål er, at børnene viser hele deres følelsesregister og har en fornemmelse af, hvordan de forskellige følelser kommer til udtryk og kan læse kropssprog, mimik og stemninger hos andre børn og voksne. Barnet opnår en evne til at kunne selvregulere sine følelser ift. omgivelserne. Barnet formår at modtage og give anerkendelse til og fra andre.
Børnene kan vise og give udtryk for deres egne behov og meninger i dagligdagen, f.eks. ved måltiderne, til samling og på legepladsen.
Børnene forsøger at løse konflikter selv eller beder om hjælp til dette. Vi ser, at børnene forhandler og indgår kompromisser i legen.
Børnene udviser mod til at bevæge sig udenfor egen komfortzone.
Børnene bliver efterhånden mere selvhjulpne og har lyst og mod til at klare de fleste ting i hverdagen selv.
Særligt udsatte børn er der ekstra fokus på, og de hjælpes/guides bl.a. til at kunne indgå i fællesskabet. Vi er kontinuerligt opmærksomme på, at de satte rammer er med til at bibeholde det trygge og udviklende miljø. Således arbejder vi med en strukturering af dagligdagen for at sikre at særligt børn i udsatte positioner opnår trivsel og læring i de pædagogiske læringsmiljøer over hele dagen
Social udvikling
Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelses-former og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer.
Vi ønsker at støtte op om barnets sociale udvikling via relationer til både voksne og i særdeleshed også de andre børn. Hver dag omgås vi hinanden, så det er en konstant øvelse og vi bliver udfordret hver dag. Når vi skal håndtere de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med barnets sociale færden, så møder vi barnet der hvor det er, vi mærker hvad barnet har brug for fra os som voksne og samtidig tillader vi dem at være i deres følelser, men vi forsøger også at hjælpe dem sikkert videre derfra.
Et sted hvor der til hverdag kan opstå konflikter i forbindelse med leg er i vores puderum, her forsøger vi at understøtte den frie leg og at lade børnene have deres eget univers, hvor de kan bruge deres fantasi til at finde på lege med hinanden. Da puderummet er et særskilt rum, er det ikke under konstant observation, hvilket betyder at børnene har et stort ansvar for at legen fungerer og at de selv og deres legekammerater allesammen er en del af det fællesskab, der opstår ved en hver given leg. Tiden i puderummet er af stor værdi hos børnene, hvilket danner en ramme, der opfordrer dem til at gå på kompromis, anerkende og aflæse hinandens forskellige egenskaber – herunder også at give plads til dem -, lytte til hinanden og selv bidrage til at legen er god. Puderummet er også en god mulighed for, at vi som pædagoger, kan hjælpe det enkelte barn med ind i en legesituation.
I et sådant tilfælde vil vi naturligvis have øget fokus på at legen fungerer, og komme med ideer til hvordan de udfordringer, der måtte opstå, kan løses.
Vi er i høj grad opmærksomme på at lade børnene prøve at løse uenigheder selv, men vi er selvfølgelig klar med en hjælpende hånd, hvis det bliver for svært. På den måde lærer børnene deres egne og andres grænser at kende, og opdager, at det er nødvendigt at både at lytte og at sige til og fra for at det sociale samspil kan fungere.
Både i institutionen og på de offentlige legepladser vi benytter lærer børnene hvordan man behandler hinanden (og andre) hensynsfuldt og med omsorg og respekt. En stor del af dette er at lære hvordan man deles om de ting vi har og at lytte til hinanden.
Under morgensamling øver vi dels turtagning og det at vente tålmodigt på hinanden, når f.eks. frugttallerkenen og vandkanden skal sendes rundt. Efter weekenden er der afsat tid under morgensamlingen til at hvert barn kan fortælle hvad de har lavet i deres weekend. Dette er givende for det barn, der fortæller, fordi det cementerer at barnets historier og oplevelser er værdifulde og vigtige. Det styrker barnets selvværd og følelse af eksistensberettigelse i fællesskabet, at vi andre er oprigtigt interesserede i at høre hvad det har at sige. Derudover lærer det resten af børneflokken, at andres oplevelser og gøren er værdifuld og vigtig at lytte på.
Alle børn er forskellige, og for nogle kommer det mere naturligt at indgå i relationer og legefællesskaber end for andre, selv om de gerne vil deltage. Her finder vi det gavnligt både at lade den frie leg fylde en stor del, men også at være med til at facilitere mødet mellem børnene. Dette gør vi b.la. når vi deler børnene op i mindre grupper under krea-timen. Her sammensættes grupperne ofte ud fra en forventning om, at de største er med til at hjælpe og vente på de mindste. Dette skaber et rum hvor børnene ikke kun indgår i relationer med dem de leger bedst med, dem de skal starte i skole med eller dem de ’har mest tilfælles med’ men hvor et fælles grundlag (den givne opgave) giver dem muligheden for at fungere som en samlet gruppe og at relatere til hinanden igennem de udfordringer en hver kreativ opgave giver anledning til. Hvad end det er ikke at blande forskellig maling sammen, at trykke hårdt nok med limstiften, at pille folien af klisterøjnene mm. – imens vi voksne selvfølgelig også på alle tidspunkter hjælper fysisk og opfordrer børnene til at tage den kreative udfordring på sig.
Hver dag understøtter vi det enkelte barns sociale udvikling, og følelse af at være af værdi for fællesskabet ved f.eks. at have såkaldte arbejdsdage, hvor børnene på skift hjælper til med at dele kopper ud til deres venner.
Når der opstår situationer hvor et barn føler sig udenfor eller bliver ked af det på grund af noget nogen har sagt eller gjort så snakker vi om det med de pågældende børn, og i visse tilfælde zoomer vi ud og ser det i et større billede, for at kunne tage en snak med børnene i plenum. Dette bidrager til at børnene bliver i stand til at sætte sig i hinandens sted, og understreger vigtigheden af at alle skal føle sig godt tilpas og både set og hørt i et fællesskab, for at det kan være velfungerende – og herunder lægger selvfølgelig en grundlæggende oplevelse af, at det er et fælles ansvar.
Vores mål er, at alle børn har lige muligheder for at kunne indgå i et følleskab, og har de nødvendige redskaber til at kunne aflæse andre børns følelser og behov. Børnene følger sig set og hørt af personalet og andre børn. Alle børn har legerelationer og formår at skabe kontakt til andre børn og voksne. Børnene ønsker at deltage i små og store fællesskaber.
Kommunikation og sprog
Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.
Kommunikation og sprog handler om barnets evne til at udtrykke sine tanker og følelser, og det handler om evnen til at forstå andre. Sprog er ikke kun det talte sprog men også det nonverbale sprog/kropssprog og skriftsprog.
Barnet forstår tidligt mere end det selv kan udtrykke, og her er det særdeles betydningsfuldt, at barnets pludret og kropssprog bliver anerkendt, og at de voksne ved f.eks. øjenkontakt, mimik og sprog, svarer børnene. Børn udvikler deres kommunikative færdigheder gennem interaktion med andre børn og voksne i fællesskabet. Under konflikter er det især vigtigt at kunne vise og fortælle hvis man ikke bryder sig om det der sker. Vi øver med børnene, at de skal række deres arm frem og sige stop hvis det bliver for meget, og dette skal respekteres. Dette bruges især i vuggestuen, hvor der er mange der ikke har så stort et ordforråd. Gennem leg kan vi udvide og hjælpe de børn der har svært ved sproget, ved at vi voksne deltager aktivt i legen som ”oversættere” for det barn der har svært ved at komme med eller blive i legen.
Vi udvider børnenes sætninger og ordforråd ved altid at sætte ord på hvad vi gør. Vi sætter hele tiden ord på de ting vi gør i dagligdagen for eksempel, siger vi, hvis et barn rækker sin kop frem: ’Vil du gerne bede om mere vand? Her har du kanden med vand, så kan du selv hælde vand op i din kop.’ Frem for bare at række kanden uden at sige noget. Ikke mindst bruger vi os selv som rollemodeller og taler pænt til hinanden i huset, da vi tror på at børn lærer af at se på hvordan vi voksne gør. Hver morgen til samling snakker og synger vi. Vi starter med en navnesang, så vi kan se og snakke om hvem der er der, eller hvem der evt. mangler. Bagefter bruger vi vores sangmappe, sangkuffert eller vi spørger skiftevis hvert barn hvilken sang de gerne vil synge. Den der vælger sang bestemmer så hvad vi skal tælle til (1-10) inden vi synger sangen. De fleste sange er med fagter og bevægelser. Vi prøver at følge børnenes interesse da der ofte er mere motivation for at deltage i sangen/samtalen. Vi stræber efter altid at høre færdigt når et barn fortæller noget. Der kan være mange afbrydelser og her lærer børnene ikke at afbryde og vente til det er deres tur. Vi styrker også det enkelte barns sprog ved at læse højt fra billedbøger til eftermiddagssamlingen. Her kan børnene både se og høre de ord der bliver læst og derved øges forståelsen af det der bliver læst. Børnene har også mulighed for selv at sætte sig med en bog, enten i sofaen eller på madrassen. Nogle gange ”læser” de højt for hinanden og andre gange sidder de og bladrer for dem selv. Vi har også mange sangbøger som bliver brugt flittigt. Vi benytter meget hovedbiblioteket, da vi ”bor” tæt på. Både til at låne bøger, og deltage i deres arrangementer, som fællessang og dialogisk læsning. Vi benytter os også af dialogisk læsning hjemme i institutionen, hvor vi deler børnene op i mindre grupper af ca. 4 børn.
I vuggestuen, har vi haft et tema op at gå på potte/toilet, da der var mange børn i vuggestuen, der var begyndt at vise interesse for at smide bleen. Der gik vi på biblioteket, sammen med børnene og lånte bøger om ”pottetræning”. Vi læste bogen, snakkede om hvad vi havde læst, og derefter havde vi en dukke med potte og sutteflaske, som de hver især fik lov at give vand, og se den tisse. Bagefter prøvede de selv at sidde på potte og tisse. Dette tema kørte i 1-2 måneder, og så skiftede vi emne.
Vores mål er, at børnene udvikler et varieret ordforråd og kan sætte ord på basale følelser, sanseindtryk og behøv. Børnene udvikler et nuanceret sprog både verbalt og nonverbal, hvorved de får mulighed for at gøre sig forståelige, forstår sig selv, hinanden og deres omgivelser. Børnene udvikler fantasi og kan selv fortælle korte historier. Vi har fokus på samtale med det enkelte barn og børnegruppen. Det er god tone i huset og på stuerne, og børnene taler respektfuldt med hinanden. Børnene begynder at forstår ironi og kan grine sammen med de voksne og andre børn. I skolegruppen stifter børnene bekendtskab med alfabetet, får interesse for at stave til de første korte ord og kan skrive sit eget navn.
Krop, sanser og bevægelse
Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen.
Børnene ml. 0-6 år er på forskellige stadier i deres motoriske udvikling, det tager vi højde for i vores planlægning af pædagogiske aktiviteter og i mødet med det enkelte barn. Der er forskel på de store og de små børns lege og hvor lidt og hvor meget de hver især kan. Det gør, at vi med udgangspunkt i vores kendskab til børnene, ofte deler dem op i mindre grupper for at tilgodese det enkelte barn og fællesskabet. Vi er opmærksomme på vigtigheden af at bruge kroppen for at udvikle et sundt liv. Kost- og bevægelsesvaner er vigtige for at sikre glæde, sund trivsel og opvækst. Vi styrker børnene motorisk ved at give dem udfoldelsesmuligheder både i og uden for huset. Vi laver dagligt finmotoriske aktiviteter, såsom at male, tegne, lave perleplader.
Vi har en fast krea dag om ugen. Her kommer sanserne i spil, vi bruger ofte fingremaling for at børnene kan mærke og føle sig frem. Vi støtter og vejleder det enkelte barnet alt efter behov og lyst til udfoldelse. Udover det, tegner vi, laver perleplader, puslespil, modellerevoks, klippe og klistre mm. Husets mange rum benyttes.
Vi giver børnene mulighed for – efter aftale med en voksen – at lege både store samt små grupper og både med og uden voksne. Vi tager her udgangspunkt i at styrke børnenes selvtillid, samt give dem ansvar. I vores puderum er der plads til at folde sig ud vedklatring i legestativ eller tumle på madrassen mellem alle puderne.
Vi udnytter vores spisestue til rytmik, hvor børn udfordres motorisk og sansemæssigt. Vi har bolde, sjippetove, balanceredskaber, faldskærm, hulahopringe mv. til fysisk sansestimulerende aktiviteter. Når barnet lærer at beherske sin krop, er det nemmere at tilegne/udvikle nye færdigheder. Børnene leger udendørs hver dag, hvor vi bruger forskellige legepladser rundt i byen da vi ikke har vores egen. Her får børnene virkelig trænet at gå, både selv, med en ven eller voksen i hånden. På legepladsen fokuserer vi på de fysiske aktiviteter som fx cykling, skyde på mål med fodbold. Vi dyrker alle former for bevægelse: løbe, hoppe, klatrer, gynge, vippe osv. Vi støtter og hjælper børnene med de forskeligger aktiviteter, så som at bygge hus af klodser, spiller bold, rutsje og gynge, kravle op på klatrestativet osv.
Vi vil understøtte børnene bliver motiverede for bevægelse og oplever fysiske aktiviteter er meningsfulde, det gør vi som det pædagogiske personale ved selv at deltage og vise glæde. Hele året samerarbejder vi med vores kok, hvor børnene får stimuleret deres sanser, ved at deltage i bollebagning, skrælle gulerødder, æbler og kartofler og lærer lidt om hvordan man laver mad.
Vores mål er, at børnene kan med tiden mestre grundbevægelse, såsom gå, kravle, trille, springe, klatre, løbe, balancerer, gribe, gynge, svinge, hoppe, vippe og kaste. Barnet har kropskontrol og kan koordinere sine bevægelser. Børnene udvikler deres finmotoriske færdigheder og kan tagne, male, spise med bestik, holde på små genstande, klippe og klistre. Barnet kan koordinere sine bevægelser. Børnene forstår deres krops betydning og formå at bruge den i legen og motoriske udfordringer. Barnet oplever en glade ved bevægelser og brug af deres forskellige sanser (høre, lugte, smage, føle, balancere). Barnet får en generel forståelse og viden om krop og sundhed.
Natur. Udeliv og science
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
Natur og udeliv
Vi er bevidste om, at naturen er en af grundstenene for menneskets udvikling og trivsel. Vi arbejder på at danne og udvikle børnene gennem oplevelser i naturen, så de opnår en ansvarsfølelse og ejerskab af naturen nu og i fremtiden. I denne proces vil børnene også opnå viden omkring de aftryk, mennesker sætter i naturen, samt hvorfor bæredygtighed er vigtig for fremtiden.
Hos os værner vi om udeliv. I har ingen legeplads, men vi benytter mange legepladser i byen. Vi tager også på længere ture for at udvide det åbne uderum, f.eks. skov og strand, Det er vores opgave at skabe et uderum, hvor der er tryghed og nærvær, så sansning, fantasi og kreativitet kan blomstre.
På ture ug af huset opstår der en særlig mulighed for at iagttage og tale om naturen, årets skiften, vejrets påvirkning. Vi tramper på isen på vandpytterne, og leger vandleg, når sommeren kommer. Vi er begyndt på en årlige bondegårdstur, hvor børnene får mulighed for at lære o landbrugskulturen og livet på landet. De kan opleve forskellige dyr, afgrøder og landbrugsaktiviteter, hvilke giver dem en forståelse for. Hvor maden kommer fra og betydning af landbruget i samfundet. Børnene oplever naturen og landskabet på en bondegård, det kan være smukt og inspirerende for børnene. De kan nyde synet af grønne marker, dyrene, træer og planter, hvilke stimulerer deres sanser og nysgerrighed. Vi anerkender børns fantasi og kreativitet i uderummet, f. eks. hvor en rutsjebane bliver til en rumraket, og en pind bliver til et sværd. Vi er bevidste om, at uderummet er en god mulighed til at skabe deltagelsesmuligheder i forskellige fællesskaber og åbner op for relationer på tværs af aldre.
Vi prioriterer, at naturen også giver mulighed for mere vilde og uforstyrrede legelege, og lege hvor børnene ikke altid er under opsyn af voksne. Naturen er et naturligt sanseapparat, hvor børnene helt automatisk får brugt de forskellige sanser.
Science
Vi tager udgangspunkt i et læringssyn, hvor vi anser børnene der helt naturligt undersøger den verden, der er omkring dem. Vores opgave er at understøtte denne naturlige nysgerrighed og undren samt at følge børnenes spor og inddrage deres spørgsmål i videre aktiviteter. Vi arbejder med science, hvor vi laver mindre naturrelaterede og videnskabelige forsøg med årsagsforklaring.
F. eks laver vi vores eget regnvejr, eksperimenterer med appelsinsaft, klementin med stjernekaster.
Vores mål er, at børnene udviser glæde, nysgerrighed, gå-på-mod og undren i naturen. Børnene benævner de skiftende naturfænomener, der hører sig til årstiderne, f.eks. når de sætter ord på, at det regner, sner, spirer/visner m.m. Børnene kan beskrive, hvad man skal have på i forskellige slags vejr. Børnene udviser lyst og glæde ved at prøve noget nyt, f.eks. at holde et insekt i hånden, fodrer bondegårdsdyr, stikke tæerne i havet. Børnene kan selv mærke, hvornår de fryser og har det for varmt. Børnene taler intern selv om natur, dyr, at de skal huske at slukke lyset eller lukke for vandet.
Kultur, æstetik og fællesskab
Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden
Vi tror, at man igennem æstetiske læreprocesser får mulighed for at lære sig selv bedre at kende, fx igennem tegning, maling, dans, musik osv. Vi understøtter børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og børnenes egne oplevelser og leg. Vi tager udgangspunkt i det der optager børnene og tilrettelægger aktiviteter derefter. Vi inspirerer vores børn til at udtrykke sig. Vi benytter os af kulturelle tilbud i byen: Museum, udstillinger, teater, biograf. Vi har en fast ugedag, hvor vi laver kreative aktiviteter. Her kan børnene eksperimentere med farver, forskellige typer maling, farverkarton, silkepapir, lim, tape, kridt, fjer, tuscher, genbrugsmaterialer m.m. Alle materialer bruges, så børnene kan udforske deres fantasi og kreative potentiale. Når vi starter på et emne, er vi meget bevidste om, at børnene skal udtrykke sig på mange forskellige måder. Vi lægger stor vægt på den kreative aktivitet som en god tumleplads for det nysgerrige og videbegærlige barn. Vi lader dem få fingre og fødder smurt ind i maling, og vi eksperimenterer med farver og former og forskellige materialer. Alle børn kan deltage i kreative aktiviteter på hver sit niveau. Vi ser barn til barn læring med hensyn til sangdans, lege, tegne, rim og remser. Vi ser at børnene oplever en stor glæde og lyst til at udtrykke sig kreativ. Gennem kunstneriske og æstetiske oplevelser og processer opnår børnene forskellige former for kulturelle indtryk samt muligheden for at udtrykke sig på kendte og ukendte måder.
Børnene deltager i årstidsbestemte traditioner, som jul, påske, fastelavn osv. Traditionerne forbinder børnene med deres kulturelle arv og historie. De lærer om de traditioner, der er forbundet med deres kultur, samt de historier og symboler, der er knyttet til højtiderne. Gennem dekorationer, farver og symbolske elementer, såsom juletræer, påskeæg og fastelavnskostumer, oplever børnene, hvad der er forbundet med hver højtid.
Vi inviteres til hjemmebesøg til fødselsdage. Børnene opmuntres til at lave fødselsdagstegninger til hinanden og fødselsdagsbarnet.
Vi besøger jævnligt biblioteket og låner bøger, højtlæsning, fortællinger og børn ”læser” selv. Synger og leger nye og gamle sange og sanglege
I december måned bringer vi julestemningen ind i vores institution. Børnene tager skiftevis Nissenniels med hjem, som er et fælles omdrejningspunkt for alle børnene i institutionen, da de deler deres oplevelser med hinanden og taler om, hvad Nissenniels har oplevet hjemme hos dem. Vi fordyber os i julestemningen ved at læse julebøger højt, der vækker fantasien og spreder glæde blandt både børn og voksne. Et højdepunkt ved juletraditionen her i institutionen er at finde det perfekte juletræ sammen. Sammen går vi på eventyr for at finde det smukkeste træ, som vi derefter pynter med julekugler og glitrende lyskæder, der skaber en hyggelig atmosfære i vores institution. Hvert år afholder vi både julefrokost og påskefrokost, hvor børnehaven og vuggestuen samles til festlige måltider. Ved Fastelavn klæder vi os ud og spreder glæde med vores kreative kostumer. Vi slår katten af tønden og hygger os med sjove lege som stop dans og spiser fastelavnsboller, hvilket skaber uforglemmelige minder for børnene. Vores Lucia-fejring er en stemningsfuld begivenhed, hvor børnene går luciaoptog i Trinitatis Kirke. Efterfølgende samles vi hos nogle af forældrene, hvor vi forkæler os med æbleskiver og varm gløgg, mens vi nyder hinandens selskab og den hyggelige atmosfære.
Vores mål er, at kultur giver børnene oplevelser og erfaringer, der hjælper dem til at forstår sig selv og de fællesskaber, de indgår i. Børnene følger sig som en del af både små og store fællesskaber. Det kan være deres faste legerelationer, stuen og huset som helhed. Børnene har mulighed for at deltage i skabende aktiviteter og får kendskab til forskellige materialer og udtryksformer. Vi byder forældrene ind i et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde om barnets hverdag hjemme og i institutionen. Vi ser en særlig værdi i at skabe en kultur, hvor alle oplever at være en del af et værdifuldt og forpligtende fællesskab.
Evalueringskultur
”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.
Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Evalueringen skal offentliggøres.
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51.
Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.
Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?
Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?
Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en evalueringskultur som en del af det daglige pædagogiske arbejde. I kan fx beskrive, hvordan I arbejder systematisk med evaluering, om I arbejder med særlige metoder, om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med et særligt fokus, samt hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter og reflekterer over jeres pædagogiske praksis mv.
Løbende dokumenter vi vores praksis, både via nyhedsbreve, skriv på tavlen og via billedopslag. Vi reflekterer over praksis, det foregår på stuemøder, pædagogiske dage og personalemøder. Vi har tilrettelagt en mødestruktur over året. Vi anvender et fælles evalueringsmateriale, som er med udgangspunkt i en SMTTE-model. Vi anvender TRAS (Tidlig registrering af sprogudvikling) og TOBI (Trivselsvurdering baseret på iagttagelse og dialog).
Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?
Her kan I fx kort beskrive, hvordan evaluering af læreplanen kan ses i forhold til jeres evalueringskultur i hverdagen.
Løbende dokumenter vi vores praksis, både via nyhedsbreve, skriv på tavlen og via billedopslag. På fastlagte dage reflekterer vi over praksis, det foregår på stuemøder, pædagogiske møder og personalemøder. Vi har tilrettelagt en mødestruktur over året. Vi anvender et fælles evalueringsmateriale, som er med udgangspunkt i en SMTTE-model. Vi anvender TRAS (Tidlig registrering af sprogudvikling) og TOBI (Trivselsvurdering baseret på iagttagelse og dialog). Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år? På vores månedlige personalemøder vælger vi at anvende evalueringsmaterialet fra EVA, der giver et overblik over mål og pædagogiske læreplanstemaer. Når vi evaluerer løbende, så holder vi ilden levende og kan reflektere undervejs og skabe et udviklende pædagogisk læringsrum, der giver merværdi for børnene. Vi er nysgerrige på hinandens praksis og stiller spørgsmål, der igen giver anledning til ny refleksion. Vi kompetenceudvikles både via eksterne undervisere og videndeler internt.
På vores månedlige personalemøder vælger vi at anvende evalueringsmaterialet fra EVA, der giver et overblik over mål og pædagogiske læreplanstemaer. Når vi evaluerer løbende, så holder vi ilden levende og kan reflektere undervejs og skabe et udviklende pædagogisk læringsrum, der giver merværdi for børnene. Vi er nysgerrige på hinandens praksis og stiller spørgsmål, der igen giver anledning til ny refleksion.
.